Uenighed om mengrad og forrentning efter skulderskade ved fald

Sagen handlede om en klager, der faldt og slog sin skulder, og som efterfølgende fik fastsat en varig menerstatning på 30 procent med fradrag for et forudbestående men på 5 procent, svarende til en samlet udbetaling på 25 procent. Klageren mente, at mengraden skulle fastsættes til 35 procent uden fradrag for forudbestående gener, og krævede desuden forrentning af erstatningen fra et tidligere tidspunkt. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets fastsættelse af mengraden, herunder fradraget for de forudbestående skuldergener. Nævnet lagde også vægt på, at selskabet havde forrentet erstatningen fra det tidspunkt, hvor selskabet modtog den afgørende speciallægeerklæring, som først på dette tidspunkt gav en tilstrækkelig objektiv vurdering af skaden. Selskabet fik derfor medhold på begge punkter.

Sagen viser, at fastsættelse af mengrad ofte kræver en detaljeret lægelig vurdering, og at eventuelle forudbestående helbredsmæssige forhold kan give anledning til et fradrag i den samlede erstatning. Det viser også, at forrentning af en erstatning typisk beregnes fra det tidspunkt, hvor det nødvendige dokumentationsgrundlag, som fx en speciallægeerklæring, foreligger, og ikke nødvendigvis fra skadesdatoen eller anmeldelsestidspunktet.

For forsikringstagere er læringen, at det er vigtigt at være opmærksom på, at tidligere helbredsmæssige forhold kan påvirke den endelige erstatning, og at sagsbehandlingstiden for indhentelse af lægelig dokumentation kan have betydning for, hvornår renter begynder at løbe.