Uenighed om erstatning for porcelænsfraktur på tand efter ulykke

Sagen handlede om en mand, der havde anmeldt en tandskade til sit ulykkesforsikringsselskab efter en porcelænsfraktur på en tand, som var del af en bro. Selskabet tilbød at dække 7.500 kroner svarende til prisen for en almindelig krone på tanden, mens klager mente, at hele broen burde udskiftes, da han fandt selskabets løsning hverken kosmetisk holdbar eller acceptabel. Ankenævnet indhentede en vurdering fra sin tandlægekonsulent, som fandt, at en såkaldt rytterkrone var en almindeligt anerkendt behandling med god prognose for den type skade. Konsulenten vurderede desuden, at det tilbudte beløb svarede til markedsprisen for en porcelænskrone på en sund fortand, og at selskabets tilbud dermed opfyldte forsikringsbetingelserne. På den baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække mere end det allerede tilbudte beløb. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at forsikringsselskaber ved tandskader normalt kun er forpligtet til at dække den behandling, der er rimelig og nødvendig for at genoprette skaden, og ikke nødvendigvis den løsning, som kunden selv foretrækker. Det illustrerer også, at nævnet lægger stor vægt på uafhængige fagkonsulenters vurderinger, når der er uenighed om, hvilken behandling der er tilstrækkelig og forsvarlig i det konkrete tilfælde.