Afslag på fortsat dækning ved nedsat erhvervsevne efter knæskade

Sagen handlede om en klager, der blev delvist sygemeldt og senere fik tilkendt seniorpension på grund af knæproblemer. Selskabet ydede midlertidig dækning i en periode, men overgik derefter til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne og fandt, at den ikke var nedsat i tilstrækkelig grad til fortsat dækning. Klageren mente, at hendes læger havde vurderet, at hun ikke kunne arbejde mere end en begrænset ugentlig timetal, og at hun derfor burde have fortsat dækning. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagerens helbredstilstand var tilstrækkeligt stabiliseret. Nævnet vurderede desuden, at klageren ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, når der blev taget hensyn til skånebehov, herunder muligheden for at have et sidearbejde med begrænset stående og gående funktion. Det forhold, at hun fik tilkendt seniorpension, ændrede ikke ved denne vurdering. Sagen viser, at tilkendelse af offentlige ydelser som seniorpension ikke automatisk medfører ret til privat erhvervsevnetabsdækning, og at bevisbyrden for nedsat erhvervsevne ligger hos den forsikrede.