Afslag på menerstatning for skulderskade efter sport uden bevist sammenhæng

Klager anmeldte flere år efter en hændelse i 2020, at han havde fået en skade i højre skulder under bordtennis eller badminton, som senere blev diagnosticeret som senfølger efter delvist ledskred mellem kraveben og skulderhøjde. Han ønskede erstatning for varigt men, men selskabet afviste, da mengraden efter deres vurdering var under 5 procent, og der ikke var dokumenteret årsagssammenhæng mellem hændelsen og de senere gener. Nævnet var enig med selskabet. Det blev lagt til grund, at journaloplysninger kort efter hændelsen og igen næsten et år senere ikke nævnte bevægeindskrænkning, men alene belastningsudløste smerter, og at klager senere havde fuld bevægelighed uden muskelsvind, med kun lettere smerter ved høj belastning. Efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel svarer sådanne følger til en mengrad under 5 procent. Nævnet lagde også vægt på, at forsikringsbetingelserne krævede dokumenteret tidsmæssig sammenhæng mellem ulykken og symptomerne for at opnå dækning. Sagen viser, at det ikke er nok at kunne konstatere gener efter en hændelse, det skal også kunne dokumenteres, at generne er en direkte og tidsmæssigt sammenhængende følge af netop den anmeldte hændelse, og at graden af men skal nå betingelsernes minimumsgrænse.