Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Tvist om ansvar for sunkne og revnede parketgulve efter ejerskifte

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101235Afvist / ikke realitetsbehandlet
Selskab
Domus Forsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
gulvskade · bevis · dampspærre · afvisning · skadeårsag

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1986 opdagede, at parketgulve i stuen var sunket og revnet. Klager mente, at problemet skyldtes et sandlag under gulvet, der havde flyttet sig og skabt luftlommer, samt at der manglede en dampspærre, som skulle have været til stede efter datidens bygningsreglement. Klager anførte også, at selve gulvbelægningen var forholdsvis ny og derfor lagt efter overtagelsen af en tidligere ejer. Selskabet mente, at skaden var opstået efter overtagelsestidspunktet, og henviste til en ingeniørvurdering, der pegede på, at gulvene var plane ved overtagelsen, og at der ikke var dokumentation for, at gulvet var fra det tidspunkt, klager påstod. Ankenævnet fandt, at der var så stor usikkerhed om de faktiske forhold i sagen, herunder omfanget af skaden, hvor gammel gulvbelægningen var, og om skaden kunne repareres eller krævede udskiftning, at sagen ikke egnede sig til afgørelse på skriftligt grundlag. Nævnet afviste derfor at tage stilling til sagen og henviste parterne til domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer samt eventuelt syn og skøn. Sagen viser, at komplekse tekniske tvister om byggeskader ofte kræver mere dybdegående bevisførelse, end et nævn kan tilbyde.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning for udbedring af gulv og gulvkonstruktion. Klager overtog den forsikrede ejendom - der var fra 1986 - den 1/10 2019. På et senere tidspunkt var der opført en tilbygning til ejendommen. Klager anmeldte 27/12 2022, at parketgulve var sunket og revnet flere steder i stuen, og at forholdet især sås ved personbelastning på gulvet. Klager anførte, at han over tid bemærkede, at der var nedbøjninger/lunker i gulvet i den oprindelige beboelsesbygning, og at lunkerne løbende havde udviklet sig. Klager anførte, at tømrer ved et destruktivt indgreb i gulvbelægningen havde konstateret, at underlaget var sand, og at der tidligere var sket udbedring med flydespartel i overgangen til tilbygning, samt at fugemassen var knækket, idet den ikke var beregnet til det formål. Klager anførte, at gulvbelægningen hvilede på et 3-5 cm tykt lag sand, og at sandet havde flyttet sig. Derfor var underlaget nu med store ujævnheder, og det havde givet luftlommer under gulvbelægningen, hvilket var årsagen til gulvets eftergivenhed. Klager anførte, at gulvbelægningen var fra 2018, idet han via batchnummer på gulvet havde fået oplyst dette fra producenten, og at gulvet måtte være lagt i 2018/2019 i forbindelse med sælgers omfattende renovering. Klager anførte, at der ikke var udført dampspærre i gulvet, hvilket der skal være i henhold til småhusreglementet fra 1985 samt efterfølgende bygningsreglementer. Selskabet anførte, at klager ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettigende skade, og at skadesårsagen forelå på overtagelsestidspunktet. Selskabet anførte, at rådgivende ingeniørfirma1 ved besigtigelse 20/1 2023 - mere end 3 år efter overtagelsen - konstaterede, at der ikke var fugt i parketgulvet, samt at årsagen til eftergivenhed af gulvene skyldtes, at parketgulvet i stuen var bygget op på en afretning af ovnsand, som havde flyttet sig og at "Det vurderes at skadesårsagen er sket efter overtagelsestidspunktet". Selskabet anførte, at gulvene var plane ved overtagelsen, og at der ikke i tilstandsrapporten var nævnt skævheder ved gulvene. Selskabet anførte, at klager ikke havde dokumenteret, at gulvet skulle være fra 2018, men at der var tale om et ældre gulv formentlig fra 1997. Nævnet fandt med henvisning til xxxPARAGRAPHxxx 4, stk. 3. nr. 3, i nævnets vedtægter, at der var en sådan usikkerhed om bedømmelsen af oplysningerne i sagen, at den ikke skønnedes egnet til afgørelse i nævnet på skriftligt grundlag. Nævnet måtte derfor afstå fra at afgøre sagen. Stillingtagen til tvisten mellem parterne måtte som følge heraf i givet fald ske ved domstolene, hvor der var mulighed for parts- og vidneforklaringer og eventuelt syn og skøn i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom. Nævnet lagde vægt på, at det efter oplysningerne i sagen på skriftligt grundlag var vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af ejendommens gulvareal, der var ustabilt som følge af sandlaget, hvor store lunker der var tale om, om forholdene gjorde sig gældende i flere rum, og om forholdene fortsat forværredes, om forholdene kunne repareres, eller om der krævedes en udskiftning af gulvet, og hvor gammel gulvbelægningen var. Sag afvist.

Resultat

PARAGRAF 4

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, GULVE, BEVIS, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, DAMPSPÆRRE, ULOVLIG BYGNINGSINDRETNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne