Afslag på erstatning for varigt mén i knæ efter skiulykke

Klager faldt på ski og fik hjernerystelse samt menisklæsioner i begge knæ. Selskabet anerkendte årsagssammenhæng mellem ulykken og hjernerystelsen og udbetalte erstatning for varigt mén herfor, men afviste at anerkende sammenhæng mellem ulykken og knæskaderne. Klager mente, at hun ikke havde mærket knægenerne i starten på grund af inaktivitet efter hjernerystelsen, og at hun ikke havde haft knæproblemer før ulykken. Nævnet fandt dog, at der ikke var tidsnær dokumentation for knægener i journalerne umiddelbart efter ulykken. Generne blev først nævnt i anmeldelsen flere måneder senere, og de blev først lægeligt dokumenteret endnu senere. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde også vurderet, at der ikke var årsagssammenhæng mellem knægenerne og ulykken. På denne baggrund kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet reviderede sit tidligere dækningstilsagn, da det fik det lægelige materiale. Sagen viser, hvor vigtigt det er med tidsnær dokumentation, når man ønsker erstatning for en skade efter en ulykke. Hvis symptomer først opstår eller beskrives længe efter skadestidspunktet, kan det blive vanskeligt at bevise årsagssammenhængen, selv hvis der er en plausibel forklaring på forsinkelsen. Forbrugere bør derfor sørge for at få alle skader og symptomer registreret hos læge så tidligt som muligt efter en ulykke.