Ophør af erhvervsevnetabsdækning efter hjernerystelse og fleksjob

En kvinde, der pådrog sig en hjernerystelse i 2020, klagede over selskabets afgørelse om at stoppe udbetaling af erhvervsevnetabsdækning og præmiefritagelse fra juli 2022. Hun havde i en periode arbejdet gradvist mere, men måtte senere nedsætte sin arbejdstid igen og blev bevilget fleksjob med 10 timer om ugen. Hun led af kronisk hovedpine, træthed, lys- og lydoverfølsomhed og søvnproblemer. Selskabet mente, at hendes tilstand var stabiliseret, og at kognitive tests viste normale resultater. Klager henviste til speciallæge- og neuropsykologiske undersøgelser, som efter hendes mening viste et andet billede. Nævnet fandt det rimeligt, at selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, da tilstanden var stabiliseret. Men nævnet vurderede, ud fra diagnoserne postkommotionelt syndrom og tilbagevendende depression samt de omfattende skånehensyn og det væsentligt nedsatte funktionsniveau, at klager havde bevist en generel erhvervsevnenedsættelse på mindst halvdelen. Klager fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at en samlet vurdering af diagnoser, skånehensyn og funktionsniveau kan veje tungere end enkeltstående kognitive testresultater, når det skal afgøres, om erhvervsevnen er varigt nedsat.