Krav om erhvervsevnetabsdækning på grund af depression før 2022

Klageren, der siden 2005 havde haft førtidspension, søgte om dækning for tab af erhvervsevne på grund af depression, som havde udviklet sig siden 2019. Forsikringen havde en klausul, der undtog dækning for lidelser relateret til nakke, skuldre eller halsrygsøjle, men selskabet afviste dækning med henvisning til, at depressionen i sig selv ikke udgjorde et dækningsberettiget erhvervsevnetab. Senere fik klager også dækning for en HIV-infektion fra et senere tidspunkt, men ønskede dækning fra et tidligere tidspunkt på grund af depressionen. Nævnet fandt, at eftersom klager ikke havde været erhvervsaktiv siden 2005, skulle der alene ses på den generelle erhvervsevne. Nævnet vurderede, at klager havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen fra det ønskede tidspunkt, blandt andet fordi klager siden 2019 havde haft tiltagende depressive symptomer og senere blev diagnosticeret med vedvarende depression af moderat grad. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og vurdere, om også indtjeningen var nedsat tilstrækkeligt. Sagen viser, at psykiske lidelser kan udgøre grundlag for erhvervsevnetab, når der er tilstrækkelig lægelig dokumentation for en varig og betydelig forringelse af helbredet, uanset tidligere fysiske skader.