Uenighed om mengrad efter rygskade opstået under arbejde

Klager fik en skade i ryggen under arbejde og fik udbetalt erstatning for et varigt men på 8 procent fra selskabet. Hun mente dog, at hun havde ret til yderligere erstatning, men selskabet afviste dette. Sagen blev forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderede, at det varige men efter selve ulykken var under 5 procent, og at der ikke var årsagssammenhæng mellem den anmeldte hændelse og de gener, klager havde. Nævnet lagde vægt på lægelige undersøgelser, herunder en MR-scanning, der viste udtalte degenerative forandringer i ryggen, samt oplysninger om, at klager havde haft lændesmerter siden flere år tilbage, og at en tidligere MR-scanning allerede dengang viste moderate forandringer. Det fremgik desuden af en funktionsattest, at den forudbestående sygdom havde haft indflydelse på forløbet efter ulykken. På den baggrund kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at når der er tale om en rygskade, vil eksisterende slid og degenerative forandringer ofte blive tillagt stor betydning ved vurderingen af, hvor meget af det varige men der reelt kan tilskrives selve ulykken, og at det kan være vanskeligt at få yderligere erstatning, hvis der findes en forudbestående lidelse i samme område af kroppen.