Afslag på erstatning for skulderskade efter skiulykke anmeldt sent

Sagen handlede om afslag på dækning efter en anmeldt skiulykke, hvor klageren mente, han havde skadet sin skulder ved et fald. Klageren anmeldte skaden mere end et år efter, at den angiveligt var sket, og henvendte sig først til læge med skuldergener over et år efter faldet. En MR-skanning senere viste skader i skulderens sener. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde bevist, at skulderskaden skyldtes den anmeldte ulykke. Klageren forklarede den sene lægehenvendelse med bekymring for coronasmitte og fremlagde en vidneerklæring fra en ven, der bekræftede akutte symptomer på skadedagen samt efterfølgende gener. Et andet forsikringsselskab havde desuden anerkendt ulykken og udbetalt menerstatning. Ankenævnet fandt alligevel, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, da klageren ikke havde bevist en sammenhæng mellem faldet og de senere skuldergener. Nævnet lagde afgørende vægt på den lange periode mellem det påståede fald og den første lægehenvendelse med skuldersymptomer, og bemærkede, at et vidnes udsagn ikke kunne ændre denne vurdering. Sagen viser, at en lang forsinkelse mellem en skade og lægehenvendelse kan gøre det vanskeligt at bevise årsagssammenhæng, selv hvis der findes vidner til hændelsen.