Stop af erhvervsevnetabsdækning efter observation af arbejde som avisomdeler

En klager blev overfaldet på sit arbejde i 2013 og udviklede PTSD og angst efter hjernerystelse. Han modtog erhvervsevnetabsdækning i ni år, indtil selskabet i 2022 stoppede udbetalingerne med henvisning til observationer, der viste, at han arbejdede som avisomdeler og kunne færdes blandt mennesker og larm. Selskabet mente, at dette viste en så stor bedring, at erhvervsevnetabet ikke længere var mindst to tredjedele. Ankenævnet fastslog, at fordi selskabet havde udbetalt ydelser i så mange år, var det selskabet, der skulle bevise, at erhvervsevnen ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet fandt, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde for, at erhvervsevnetabet ikke længere var på mindst to tredjedele, men ikke for, at det var under halvdelen. Klager fik derfor delvist medhold og bevarede ret til den lavere dækningsgrad. Sagen illustrerer, at bevisbyrden vender, når et selskab har udbetalt ydelser i lang tid, og at observationsmateriale skal vurderes nøje i forhold til, hvilken grad af erhvervsevnenedsættelse det faktisk understøtter.