Stop af erhvervsevnetabsdækning efter observation af arbejde som avisomdeler
- Selskab
- Velliv
- Stikord
- erhvervsevnetab · ptsd · overfald · observation · bevisbyrde
Hvad sagen handlede om
En klager blev overfaldet på sit arbejde i 2013 og udviklede PTSD og angst efter hjernerystelse. Han modtog erhvervsevnetabsdækning i ni år, indtil selskabet i 2022 stoppede udbetalingerne med henvisning til observationer, der viste, at han arbejdede som avisomdeler og kunne færdes blandt mennesker og larm. Selskabet mente, at dette viste en så stor bedring, at erhvervsevnetabet ikke længere var mindst to tredjedele. Ankenævnet fastslog, at fordi selskabet havde udbetalt ydelser i så mange år, var det selskabet, der skulle bevise, at erhvervsevnen ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet fandt, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde for, at erhvervsevnetabet ikke længere var på mindst to tredjedele, men ikke for, at det var under halvdelen. Klager fik derfor delvist medhold og bevarede ret til den lavere dækningsgrad. Sagen illustrerer, at bevisbyrden vender, når et selskab har udbetalt ydelser i lang tid, og at observationsmateriale skal vurderes nøje i forhold til, hvilken grad af erhvervsevnenedsættelse det faktisk understøtter.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager var omfattet af en ordning, som gav ret til fuld erhvervsevnetabsdækning ved et erhvervsevnetab på 2/3 og halv dækning ved et erhvervsevnetab på mellem 2/3 og halvdelen. Klager blev overfaldet på sit arbejde i februar 2013 og straks sygemeldt. Han havde efterfølgende hjernerystelsesgener og fik stillet diagnoserne PTSD og generaliseret angst. Han blev tilkendt førtidspension pr. 1/6 2015 uden arbejdsprøvning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i klagers arbejdsskadesag fastsat det samlede varige men til 25 procent, svarende 5 procent for hjernerystelse og 20 procent for middelsvær PTSD. Selskabet havde ydet dækning fra første halvdel af 2013 til den 15/12 2022, hvor selskabet havde vurderet, at klager ikke længere var berettiget til ydelser eller præmiefritagelse, idet klager ikke længere havde et erhvervsevnetab på mindst halvdelen. Selskabet havde foretaget observationer af klager i 14 dage fordelt over ni måneder, som viste, at klager ved flere tilfælde arbejdede som omdeler af tryksager, og at klager foretog dagligdags gøremål på steder med mange mennesker og med meget højt lydniveau. Selskabet anførte, at dette dokumenterede, at der var indtrådt en sådan bedring af klagers gener, at klager ikke længere havde et erhvervsevnetab på mindst 2/3. Nævnet bemærkede, at da selskabet havde udbetalt ydelser i ni år, var det selskabet, der skulle bevise, at erhvervsevnen ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet fandt, at selskabet havde bevist, at der var indtrådt en sådan bedring af klagers funktionsniveau, at han ikke længere havde et erhvervsevnetab på mindst 2/3, men at selskabet ikke havde bevist, at han ikke havde et erhvervsevnetab på mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på observationsmaterialet, hvor klager kun sporadisk havde arbejdet som omdeler, men at klager samtidig ikke fremstod påvirket, når han befandt sig på steder med mennesker og larm. Klager delvist medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, PSYKISK LIDELSE, OVERFALD, OBSERVATION, BEVISBYRDE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …