Afvist erstatning for diskusprolaps efter lavenergikollision i bil

Klager blev påkørt i sin bil og fik efterfølgende konstateret en diskusprolaps samt nakke- og armsmerter. Han krævede erstatning for varigt men, men selskabet afviste dækning med henvisning til, at menet ikke nåede op på 5 procent, som var minimumsgrænsen for dækning. Selskabet argumenterede desuden, at ulykken var en lavenergikollision, som ikke var egnet til at forårsage varig personskade, og at klager havde forudbestående degenerative forandringer i nakke og lænd. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde afgørende vægt på en Dancrash-rapport, der viste, at hastighedsændringen ved kollisionen kun var op til 3 km/t, samt at klager forud for ulykken allerede havde smerter i skulder og arm og forudbestående forandringer i nakken påvist ved MR-skanning. Da hovedårsagen til diskusprolapsen og generne dermed ikke kunne tilskrives selve ulykken, blev kravet afvist. Sagen illustrerer, at forudbestående lidelser og en ulykkes objektive skadeegnethed, målt ved tekniske analyser som Dancrash, spiller en central rolle i vurderingen af, om der er årsagssammenhæng mellem en ulykke og senere helbredsgener ved ulykkesforsikringer.