Afslag på fortsat erhvervsevnetabsydelse efter psykisk sygemelding
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · psykisk lidelse · arbejdsprøvning · midlertidig ydelse · selvstændig
Hvad sagen handlede om
En selvstændig erhvervsdrivende blev sygemeldt på grund af psykiske gener og modtog i en periode midlertidige erhvervsevnetabsydelser fra sit selskab. Efter et behandlingsforløb, der blev afsluttet, forsøgte han at genoptage arbejdet, men fik senere en forværring og blev igen henvist til psykiatrisk behandling samt indlagt for hjerteproblemer i forbindelse med medicinering. Selskabet stoppede den midlertidige dækning og overgik til en vurdering af hans generelle erhvervsevne, som selskabet ikke fandt var nedsat med mindst halvdelen. Kunden ønskede den midlertidige ydelse udbetalt fra et tidligere tidspunkt, da han mente symptomerne startede allerede i 2021, og han fastholdt, at han fortsat var uarbejdsdygtig på mindst halv tid. Ankenævnet fandt, at kunden ikke havde dokumenteret behov for dækning fra et tidligere tidspunkt, da han først søgte læge og blev sygemeldt i starten af 2023. Nævnet fandt desuden, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, og at kunden ikke havde dokumenteret en nedsættelse på mindst halvdelen. Der blev lagt vægt på, at behandlingen var afsluttet efter bedring, og at kunden ikke ville lade sig arbejdsprøve, men kun ønskede at arbejde i sin egen komplicerede virksomhed. Sagen viser, at dokumentation og vilje til arbejdsprøvning har stor betydning i sager om erhvervsevnetab.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabet starttidspunkt for udbetaling af midlertidige erhvervsevnetabsydelser og selskabets afslag på fortsatte ydelser. Klager, som drev selvstændig rådgivningsvirksomhed, blev sygemeldt på grund af psykiske gener i form af tegn på depression i starten af 2023. Klager startede i et psykiatrisk behandlingsforløb og påbegyndte medicinering med antidepressiv medicin. Behandlingsforløbet blev afsluttet i juli 2023. Klager forsøgte i efteråret 2023 at genoptage sit arbejde, men blev i slutningen af december 2023 henvist til psykiater igen, idet klager havde oplevet en forværring af generne i forbindelse med forsøget på at genoptage arbejdet. Klager blev i december 2023 og i januar 2024 indlagt på grund af hjerteproblemer efter optrapning af antidepressiv medicin. Klager havde over for nævnet oplyst, at han pr. februar 2024 ikke længere tog medicin, men at han fortsat ikke var i stand til at arbejde mindst 50 procent. Selskabet ydede midlertidig dækning fra den 1/5 2023 til den 30/11 2023, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede ikke var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet anførte, at klager havde oplevet en helbredsmæssig bedring, at klagers arbejde i egen virksomhed begrænsede muligheden for at øge arbejdstiden, og at klager ikke var blevet arbejdsprøvet på det brede arbejdsmarked. Klager anførte, at symptomerne var startet i 2021, at han her havde modtaget psykologbehandling, og at den midlertidige ydelse skulle ydes fra et tidligere tidspunkt end den 1/5 2023. Klager anførte, at han fortsat ikke var i stand til at arbejde på mindst halv tid. Nævnet fandt videre, at klager ikke havde dokumenteret, at der skulle ydes midlertidig dækning fra et tidligere tidspunkt, da klager først i starten af 2023 havde opsøgt læge og var blevet sygemeldt. Nævnet fandt videre, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne. Nævnet fandt endelig, at klager ikke havde dokumenteret, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde være i behandling, som var blevet afsluttet, da der var indtrådt en bedring. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke havde ønsket at blive arbejdsprøvet, men alene ønskede at arbejde i sin virksomhed, som han selv beskrev som et kompliceret arbejde, som det ikke var muligt at passe på deltid. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, PSYKISK LIDELSE, ARBEJDSPRØVNING, MIDLERTIDIGE YDELSER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …