Afslag på varigt mén efter trappefald grundet manglende årsagssammenhæng

Klager havde søgt erstatning for varigt mén efter et fald ned ad en trappe, hvor hun først anmeldte skader i albue og senere i fod, og efterfølgende også ønskede erstatning for gener i hoved, øre, underliv og hofte. Selskabet afviste erstatning, da mengraden blev vurderet til under 5 procent, og fordi der ikke kunne påvises årsagssammenhæng mellem ulykken og de senere anmeldte gener. Nævnet gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke havde bevist en sådan sammenhæng. Der blev lagt vægt på, at de oprindelige lægelige oplysninger kun beskrev gener i albue og fod, og at der ikke var dokumentation for et slag mod hovedet eller hoften på ulykkestidspunktet. En speciallægeerklæring kunne heller ikke bekræfte nogen sikker sammenhæng mellem ulykken og de senere symptomer, og en senere CT-skanning viste ingen tegn på skader, der kunne forklare gener i øret. Desuden fik klager senere konstateret slidgigt i hofterne, hvilket kunne forklare nogle af generne uafhængigt af ulykken. Sagen illustrerer, hvor afgørende det er at kunne dokumentere en klar tidsmæssig og lægefaglig sammenhæng mellem en ulykke og efterfølgende gener, særligt når der går tid, før nye symptomer anmeldes. Manglende straks- og brosymptomer gør det ofte vanskeligt at bevise årsagssammenhæng i erstatningssager.