Afslag på ulykkesforsikring efter fald og skade på foden

Sagen omhandlede en kvinde, der snublede og fik en skade på højre fod, hvorefter hun søgte om erstatning fra sin ulykkesforsikring. Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at der ikke var tale om et egentligt ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand. Et andet forsikringsselskab havde i mellemtiden fastsat en méngrad på 5 procent for skaden. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Afgørende var, at de tidsnære lægelige oplysninger ikke understøttede, at der havde været strakssymptomer svarende til de gener, der senere blev anmeldt. I journalen kort efter hændelsen var beskrevet smerter ved storetåen og en sovende fornemmelse i tæerne, mens skadeanmeldelsen alene nævnte smerter på inder- og undersiden af vristen. Senere lægelig dokumentation viste desuden tegn på en senebetændelse, hvilket kunne tyde på en anden årsagssammenhæng end den anmeldte ulykke. Sagen understreger vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem de symptomer, man oplever umiddelbart efter en hændelse, og de gener man senere anmelder som følge af en ulykke. Manglende tidsnær dokumentation for de konkrete symptomer kan gøre det vanskeligt at bevise, at der er tale om en ulykke omfattet af forsikringen, hvilket kan føre til afslag på erstatning.