Uenighed om mengrad ved korsbånds- og meniskskade i knæ

Klager havde i 2020 pådraget sig en korsbånds- og meniskskade og krævede erstatning for varigt men efter en ulykkesforsikring. Selskabet afviste kravet, fordi det varige men blev vurderet til under 5 procent, hvilket var under grænsen for udbetaling. Ankenævnet gav selskabet medhold og lagde afgørende vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde fastsat menerstatningen til under 5 procent, blandt andet fordi der forelå forudbestående slidgigt i knæet. Både speciallægeerklæring og MR-scanning bekræftede, at der var udtalt artrose i knæet allerede før ulykken, og en journal beskrev knæet som svært slidt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede desuden, at slidgigten med overvejende sandsynlighed ville være blevet symptomgivende uafhængigt af ulykken. Klager kunne ikke løfte bevisbyrden for, at det varige men skyldtes selve ulykken i et omfang, der nåede op på 5 procent. Sagen viser, hvor stor betydning forudbestående lidelser har for vurderingen af mengrad i ulykkesforsikringer, og at det er skadelidte, der har bevisbyrden for sammenhængen mellem ulykken og det varige men, når der samtidig er dokumenteret allerede eksisterende sygdom i det pågældende led.