Afslag på ulykkesforsikring efter fald med knæskade og bækkenbrud

Sagen handlede om en kvinde, der faldt og brækkede bækkenet og venstre håndled. Hun søgte om erstatning fra sin ulykkesforsikring, men selskabet afviste med henvisning til, at faldet skyldtes sygdom og ikke var et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Nævnet fastslog først, at et fald som udgangspunkt anses som en ulykke i forsikringsbetingelsernes forstand. Herefter skulle det afgøres, om selskabet kunne bevise, at tilfældet faldt under en undtagelse i betingelserne, nemlig at ulykkestilfælde forårsaget af sygdom ikke er dækket. Nævnet lagde afgørende vægt på klagers egen beskrivelse af hændelsen, hvor det fremgik, at hendes højre knæ knækkede sammen, hvorefter hun faldt. Der blev også lagt vægt på, at klager led af en medfødt knogleskørhedssygdom, at hun tidligere havde haft flere skader på samme knæ, og at hun på skadetidspunktet brugte en støtteskinne, som hun havde taget af kort før faldet. På den baggrund fandt nævnet, at selskabet havde ført tilstrækkeligt bevis for, at faldet skyldtes en underliggende sygdomstilstand, og selskabet fik derfor medhold i afslaget. Sagen viser, at det ved ulykkesforsikringer er afgørende, hvad der beskrives som årsagen til et fald, og at tidligere sygdomshistorik kan få betydning for, om en skade anses som en ulykke eller en følge af sygdom.