Uenighed om mengrad efter fingerskade i ulykkesforsikring

Sagen handlede om vurdering af mengrad efter en skade på 1. og 2. finger på højre hånd, som klageren pådrog sig i februar 2017. Under sagens behandling blev klageren opereret for springfinger og de Quervains syndrom, hvorefter selskabet foretog en ny vurdering og anerkendte en mengrad på 10 procent. Klageren mente, at mengraden burde være højere, da hun efter operationen og genoptræningen ikke oplevede bedring, og at smerterne ikke kun sad i tommelfingeren, men bredte sig i hele hånden og op til albuen. Ankenævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering af mengraden og gav selskabet medhold. Afgørelsen bygger på de lægelige oplysninger og speciallægevurderinger, som selskabet havde lagt til grund. Sagen illustrerer, at mengradsvurderinger normalt tager udgangspunkt i objektive lægelige fund og etablerede erstatningstabeller, og at en klagers subjektive oplevelse af smerte og funktionsnedsættelse ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at ændre en fastsat mengrad, medmindre der kan dokumenteres yderligere objektive gener. For forsikringstagere er lærdommen, at det er vigtigt at sikre grundig lægelig dokumentation af alle gener, hvis man ønsker en højere mengradsvurdering end den, selskabet oprindeligt har fastsat.