Fastsættelse af men under 5 procent efter rygskade på arbejdet

En mand anmeldte en skade i den øvre del af ryggen efter en hændelse på sin arbejdsplads. Selskabet afviste at udbetale mengodtgørelse, fordi det varige men blev vurderet til under 5 procent, hvilket er grænsen for udbetaling. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i den sideløbende arbejdsskadesag også havde vurderet menet til under 5 procent, og at klagers nakke- og skuldergener samt hovedpine efter al sandsynlighed skyldtes andre forhold end den anmeldte hændelse. Det blev også tillagt vægt, at ryggenerne først blev nævnt i journalen næsten tre uger efter hændelsen, og at hovedpinen først blev beskrevet flere måneder senere. Desuden havde klager tidligere haft et brud i den øvre ryg med en stivgørende operation samt tidligere beskrevne gener i brystryggen. Den tidsmæssige forsinkelse i symptombeskrivelsen og de forudbestående forhold gjorde det svært at fastslå en klar sammenhæng med den anmeldte hændelse. Sagen viser, hvor stor betydning tidsnær journalføring og forudbestående lidelser har for vurderingen af mengrad og årsagssammenhæng i ulykkesforsikringssager.