Afslag på méngodtgørelse efter skade på hasemuskel ved boldspil

Klager søgte om godtgørelse for varigt men efter en skade på hasemusklen, som hun fik under boldspil. Hendes forsikring gav erstatning for varigt men, hvis mengraden var 10 procent eller mere. Selskabet indhentede en speciallægeerklæring og vurderede, at klagers mengrad var omkring 5 procent, og afviste derfor at yde godtgørelse. Klager mente, at hendes gener var så omfattende, at hun var berettiget til mindst 10 procent, og påpegede, at hun var blevet tilkendt fleksjob som følge af generne. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på de konkrete lægelige oplysninger i speciallægeerklæringen, som viste smerter og nedsat bevægelighed, men samtidig normal kraft, ingen halten og intet synligt muskelsvind eller ruptur. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af mengrad ved ulykkesforsikringer i høj grad bygger på objektive lægelige fund frem for den subjektive oplevelse af begrænsninger i hverdagen. Selv om en skade kan have betydelige konsekvenser for en persons arbejdsliv, som eksempelvis behovet for fleksjob, er det de fastsatte mengradstabeller og lægelige vurderinger, der er afgørende for erstatningens størrelse.