Afslag på méndækning efter fald gennem liggestol med rygskade

Sagen drejede sig om afslag på dækning efter en ulykke, hvor klager faldt gennem en liggestol og slog ryggen mod et betonunderlag. Selskabet afviste dækning under henvisning til, at det varige mén var mindre end fem procent på grund af manglende årsagssammenhæng mellem hændelsen og de gener, klager havde efterfølgende. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde tidligere vurderet, at der ikke var årsagssammenhæng mellem hændelsen og klagers gener. Desuden viste en MR-scanning foretaget mere end to år efter hændelsen, at klager havde degenerative forandringer i alle lumbale niveauer i ryggen, hvilket peger på en aldersrelateret eller slidbetinget tilstand snarere end en direkte følge af ulykken. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og gav selskabet medhold. Sagen understreger, at ved vurdering af varigt mén efter en ulykke lægges der stor vægt på, om der kan påvises en direkte årsagssammenhæng mellem ulykken og de senere konstaterede skader. Eksisterende degenerative forandringer i kroppen kan gøre det vanskeligt at fastslå, at netop ulykken er årsagen til varige gener, og myndighedsvurderinger som fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tillægges betydelig vægt i disse sager.