Uenighed om mengrad efter vrid i knæ ved fald i hul

Sagen handlede om fastsættelse af mengrad efter en ulykke, hvor klager trådte ned i et hul og fik et vrid i venstre knæ. Selskabet afviste dækning, fordi det varige men blev vurderet til mindre end 5 procent, hvilket lå under forsikringens dækningsgrænse. Klager mente, at selskabet ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til en senere scanning, der viste en meniskskade. Nævnet fandt dog, at klager ikke havde bevist et varigt men på 5 procent eller derover som følge af ulykken. Der blev lagt vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde fastsat menerstatningen til under 5 procent under hensyn til klagers forudbestående slidgigt i knæet, og at en journal fra kort tid efter ulykken beskrev middelsvære degenerative forandringer i knæet. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, og selskabet fik medhold. Sagen illustrerer, hvordan forudbestående slid og degenerative forandringer kan påvirke vurderingen af, hvor stor en del af et men der reelt skyldes en konkret ulykke. For forsikringstagere er det vigtigt at være opmærksom på, at eksisterende slidgigt eller lignende tilstande kan begrænse den erstatning, man kan opnå efter en ulykke, selvom der er sket en akut skade.