Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter belastningsreaktion

Sagen omhandlede en kunde, der klagede over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne efter en arbejdsrelateret belastningsreaktion. Kunden havde modtaget midlertidige ydelser i cirka et år, hvorefter selskabet stoppede udbetalingen med henvisning til, at den generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet fandt, at selskabet med rette var overgået til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da det på det tidspunkt ikke længere var muligt for kunden at vende tilbage til sit tidligere erhverv. Nævnet fandt dog, at kunden ikke havde bevist, at den generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen frem til det tidspunkt, hvor ydelserne blev stoppet. Der blev lagt vægt på, at kundens tilstand primært vedrørte belastningsreaktionen og hjerteflimren, som ikke ansås for uforenelig med at varetage et relevant erhverv på mindst halv tid. Nævnet lagde også vægt på, at der var sket en gradvis bedring af tilstanden, og at kunden ikke havde gennemgået en arbejdsprøvning i kommunalt regi, hvilket kunne have understøttet påstanden om nedsat erhvervsevne. Sagen viser, at det er væsentligt for kunder at kunne dokumentere en varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen, gerne understøttet af en kommunal arbejdsprøvning, for at opretholde retten til erhvervsevnetabsydelser efter en periode med midlertidig dækning.