Stop for udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress og flere lidelser

Sagen handlede om, hvorvidt klager fortsat havde ret til udbetaling ved tab af erhvervsevne. Klager var sygemeldt med stress i 2017 og modtog løbende ydelser fra selskabet i knap seks år, indtil udbetalingerne blev stoppet med henvisning til, at hans generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat i tilstrækkelig grad. Klager mente, at flere samtidige lidelser, herunder tarmsygdom, diabetes, angst, hudsygdom og rygproblemer, gjorde ham uarbejdsdygtig. Selskabet vurderede, at symptomerne kunne håndteres med rette skånehensyn, og bemærkede, at klager selv havde afvist et kommunalt jobafklaringsforløb, hvilket gjorde det uklart, hvor meget han faktisk kunne arbejde. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, og nævnet vurderede, at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der skal dokumentere omfanget af sin funktionsnedsættelse, og at afvisning af tilbudte afklaringsforløb kan svække denne dokumentation. Den viser også, at flere samtidige, mindre alvorlige lidelser ikke automatisk giver ret til udbetaling, hvis der ikke kan påvises en tilstrækkelig samlet funktionsbegrænsning.