Afslag på men-erstatning efter fodskade på trappe

Sagen handlede om en kvinde, der anmeldte en ulykke, hvor hun fik ondt i sin højre fod på vej ned ad en trappe. Hun udviklede senere blandt andet dropfod og daglige smerter og blev opereret i ryggen. Selskabet afviste at anerkende varigt mén, fordi der efter deres vurdering ikke var årsagssammenhæng mellem den anmeldte hændelse og de senere gener i foden. Selskabet pegede på, at der ikke var dokumenteret akutte symptomer fra foden umiddelbart efter hændelsen, at dropfoden formentlig skyldtes en diskusprolaps, og at selve det at gå ned ad en trappe uden noget usædvanligt normalt ikke er egnet til at forårsage en varig skade hos en i øvrigt rask person. Klager mente selv, at hun måske havde vredet foden, men kunne ikke sige det med sikkerhed. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og generne, og at sagen var tilstrækkeligt oplyst lægeligt til, at der ikke var behov for yderligere undersøgelser. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det i ulykkesforsikringssager er den forsikrede, der skal bevise, at der er en klar sammenhæng mellem en konkret hændelse og senere helbredsmæssige gener, og at manglende dokumentation for akutte symptomer kan blive afgørende for udfaldet.