Ejerskifteforsikring: vandskade i vådrum tre år efter overtagelse

Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde anmeldt en vandskade i en væg omkring tre år efter overtagelsen af ejendommen, og mente, at der muligvis ikke var etableret korrekt vådrumssikring i badeværelserne. Nævnet lagde vægt på, at tilstandsrapporten fra før overtagelsen allerede havde en anmærkning om løse gulvklinker i det vandbelastede område med risiko for vandindtrængning, hvilket klager derfor havde haft mulighed for at tage i betragtning ved købet. Klager kunne ikke bevise, at anmærkningen var udbedret, eller at den anmeldte skade havde en anden årsag. Selskabets taksatorrapport bekræftede, at løse gulvklinker sandsynligvis var årsag til opfugtningen. Angående vådrumssikringen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var en skade eller nærliggende risiko for skade omfattet af forsikringens basisdækning, og at manglende vådrumssikring ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade efter nævnets praksis. For den udvidede dækning, som kræver et ulovligt forhold efter datidens bygningsreglement, fandt nævnet, at badeværelserne var opført i uorganiske materialer, hvorfor der ikke var krav om vandtætningssystem. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at anmærkninger i tilstandsrapporten kan begrænse senere dækning, og at kravene til vådrumssikring afhænger af de anvendte byggematerialer.