Ejerskifteforsikring: vandskade i vådrum tre år efter overtagelse
- Selskab
- Domus Forsikring
- Stikord
- vådrum · vandskade · tilstandsrapport · bygningsreglement · dokumentation
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde anmeldt en vandskade i en væg omkring tre år efter overtagelsen af ejendommen, og mente, at der muligvis ikke var etableret korrekt vådrumssikring i badeværelserne. Nævnet lagde vægt på, at tilstandsrapporten fra før overtagelsen allerede havde en anmærkning om løse gulvklinker i det vandbelastede område med risiko for vandindtrængning, hvilket klager derfor havde haft mulighed for at tage i betragtning ved købet. Klager kunne ikke bevise, at anmærkningen var udbedret, eller at den anmeldte skade havde en anden årsag. Selskabets taksatorrapport bekræftede, at løse gulvklinker sandsynligvis var årsag til opfugtningen. Angående vådrumssikringen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var en skade eller nærliggende risiko for skade omfattet af forsikringens basisdækning, og at manglende vådrumssikring ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade efter nævnets praksis. For den udvidede dækning, som kræver et ulovligt forhold efter datidens bygningsreglement, fandt nævnet, at badeværelserne var opført i uorganiske materialer, hvorfor der ikke var krav om vandtætningssystem. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at anmærkninger i tilstandsrapporten kan begrænse senere dækning, og at kravene til vådrumssikring afhænger af de anvendte byggematerialer.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager overtog den forsikrede ejendom, der var fra 2008, den 1/2 2020. Klager anmeldte den 27/2 2023 "vandskade i væg. Muligvis ikke etableret vådsikring under nybygning af hus". Klager ønskede, at selskabet dækkede skaderne på de to badeværelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække den anmeldte vandskade i væggen. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af tilstandsrapport af 19/8 2019, at "i begge badeværelser er der registreret gulvklinker med manglende vedhæftning, også i brusenicher. Note: Forholdet er registreret i det vandbelastede område, hvilket kan medføre risiko for utætheder med vandindtrængning til andre bygningsdele". Forholdet havde fået karakteren K3. Nævnet fandt, at klager ved K3-anmærkningen, havde haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang eller betydning i betragtning. Nævnet bemærkede, at klager ikke havde bevist, at K3-anmærkningen i tilstandsrapporten var udbedret kort efter overtagelsen, eller at det ikke var K3-anmærkningen i tilstandsrapporten, der var årsag til den anmeldte vandskade. Nævnet lagde vægt på indholdet af de fremlagte bilag, og at det fremgik af selskabets taksatorrapport af 6/11 2023, at der var skrukke gulvklinker i begge badeværelser, og at det var besigtigelseskonsulentens vurdering, at de løse gulvklinker var årsag til opfugtning af gulve/vægge. Hvad angik manglende vådrumssikring fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der var forhold ved vådrumssikringen af badeværelserne, der på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens basisdæknings forstand. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager overtog den forsikrede ejendom den 1/2 2020, at de anmeldte forholdet godt tre år senere den 27/2 2023, og at klager ikke havde bevist, at den anmeldte vandskade kunne henføres til forkert udført eller manglende vådrumssikring i badeværelserne. Nævnet lagde også vægt på, at manglende vådrumssikring efter nævnets praksis ikke i sig selv ansås for at udgøre en dækningsberettigende skade over ejerskifteforsikringens basisdækning. Hvad angik forsikringens udvidede dækning fandt nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at en eventuel manglende vådrumsmembran i badeværelserne udgjorde et ulovligt forhold i henhold til BR-98. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det på det foreliggende grundlag måtte lægges til grund, at badeværelseskonstruktionerne var udført i uorganiske materialer. Nævnet henviste til, at selskabet i mail af 12/6 2023 til klagers advokat, at der var tale om "gasbetonsvægge og ikke skeletvæg af organisk materiale" og af selskabets indlæg af 12/12 2023 til nævnet, at der "er tale om vægge og gulve af uorganiske materiale i form af gips", og at klager ikke heroverfor havde godtgjort, at det forholdt sig anderledes. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af BR-98, at der alene var krav om vandtætningssystem, hvis gulv- og vægkonstruktioner indeholdt træ eller andre organiske materialer. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
EJERSKIFTEFORSIKRING, VÅDRUM, BYGNINGSREGLEMENT
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …