Fortsat dækning efter blodprop i hjernen med kognitive følger

Sagen handlede om en klager, der efter en blodprop i hjernen fik betydelige kognitive gener og søgte fortsat dækning fra sin firmapensionsordning. Klager havde forsøgt at genoptage arbejdet, men måtte til sidst i fleksjob, hvor en arbejdsprøvning viste, at han ikke kunne arbejde mere end 16 timer om ugen uden forværring af sin tilstand. Selskabet havde ydet midlertidig præmiefritagelse, men afviste yderligere dækning, da man mente, at hverken den midlertidige eller generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet var uenig i denne vurdering for perioden efter september 2021 og fandt, at klagers generelle arbejdsevne på det tidspunkt var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet blev derfor pålagt at vurdere, om også klagers indtjeningsevne i den nuværende beskæftigelse var tilsvarende nedsat, og i givet fald yde dækning efter aftalegrundlaget. Selskabet skulle desuden betale klagers advokatomkostninger. Nævnet lagde vægt på de omfattende skånehensyn, det nedsatte funktionsniveau og resultaterne af arbejdsprøvningen. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab skal ske ud fra en konkret, opdateret vurdering af den faktiske arbejdsevne, og at dokumentation fra arbejdsprøvninger kan være afgørende bevis.