Stop af erhvervsevnetabsdækning efter epilepsi og førtidspension

Sagen handlede om en klager, der efter et epilepsianfald blev sygemeldt fra sit håndværksmæssige erhverv og senere blev tilkendt førtidspension. Klager havde en erhvervsevnetabsdækning gennem sin pensionsordning og fik i en periode midlertidig dækning, men selskabet stoppede senere udbetalingen efter en vurdering af klagers generelle erhvervsevne. Selskabet fandt, at det ikke var dokumenteret, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen, hvilket er en forudsætning for fortsat dækning. Ankenævnet gennemgik sagen og lagde vægt på, at der ikke var objektive lægelige fund, der kunne forklare klagers gener, og at hendes funktionsbegrænsninger primært var baseret på hendes egne beskrivelser. Der blev også lagt vægt på, at klager kun havde relativt få og lette anfald om måneden, og at en neuropsykologisk undersøgelse viste normal kognitiv funktion. På den baggrund kunne nævnet ikke fastslå tilstrækkelig nedsat erhvervsevne, og selskabet fik medhold. Sagen viser, at det ved erhvervsevnetabsforsikringer er afgørende, at der findes objektiv lægelig dokumentation for funktionsnedsættelsen, og at selvrapporterede symptomer alene ofte ikke er tilstrækkelige til at opfylde kravet om nedsat erhvervsevne.