Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om erstatning for gyngende gulve ved ejerskifte

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100365Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
161.813,68 DKK
Lovhenvisninger
byggeloven § 2
Stikord
gulve · skadebegrebet · erstatningsopgørelse · bevisbyrde · bygningsreglement

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en klager, der var utilfreds med selskabets erstatningsopgørelse efter anmeldelse af gyngende og knirkende gulve i en ejerskifteforsikret bolig. Selskabet havde givet dækning til udbedring af gulve på 1. sal og delvis udbedring i stueetagen, men klageren mente, at erstatningen og den valgte udbedringsmetode var utilstrækkelig. Ankenævnet vurderede, at klageren ikke havde bevist, at selskabets tilbudte udbedringsmetode var uegnet, eller at der var skjulte skader ved gulvkonstruktionen, som gik ud over det, selskabet allerede havde dækket. For stuens fletparketgulv lagde nævnet vægt på, at gulvet på overtagelsestidspunktet var dækket af væg-til-væg-tæppe, og at klageren derfor kun kunne kræve et gulv, der var egnet som underlag for tæppe, ikke et nyt parketgulv. Nævnet fandt heller ikke, at gulvkonstruktionen var udført i strid med datidens bygningslovgivning. Selskabet fik derfor medhold i hele sagen. Sagen illustrerer, at erstatning ved ejerskifteforsikring beregnes ud fra boligens stand og anvendelse på overtagelsestidspunktet, og at klager skal kunne bevise, at en udbedringsmetode er utilstrækkelig, hvis man ønsker en anden løsning end den, selskabet foreslår.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets erstatningsopgørelse. Klager anmeldte gyngende, eftergivende og knirkende gulve, og at han var gået gennem gulvet i entreen. Selskabet meddelte dækning til en udbedring af gulvene på 1. sal og en partiel udbedring af gulvene i entre, stue og soveværelse i stueplan med 161.813,68 kr., hvorfra selvrisiko skulle fratrækkes. Selskabet meddelte dækning til opbevaring, genhusning og rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand. For så vidt angik 1. salen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at den udbedringsmetode, som selskabet havde tilbudt - hvor spånpladerne blev fritskåret ved skille- og skunkvægge - var uegnet, ligesom klager i øvrigt ikke havde bevist, at tilbuddet var utilstrækkeligt til at udbedre forholdene ved gulvene på 1. sal. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var forhold ved gulvene i skunken, som på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at dække udgiften til understøtning af gulvene. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var forhold ved gulvkonstruktionen, som var udført i strid med bygningslovgivningen på opførelses-/udførelsestidspunktet. For så vidt angik stueetagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at selskabets erstatningstilbud var utilstrækkeligt til at udbedre forholdene ved gulvene. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at afvise, at dække udgiften til et nyt fletparketgulv i stuen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at gulvet på overtagelsestidspunktet var belagt med væg-til-væg tæppe, hvorfor klager alene kunne kræve, at gulvet ved udbedringen blev sat i en stand, så det var egnet som underlag for et væg-til-væg tæppe. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved de øvrige gulve i stueetagen, herunder køkken, spisestue og resterende dele af stue, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der var sket væsentlige ombygninger eller væsentlige forandringer af gulvkonstruktionen i stueetagen, der bevirkede, at gulvkonstruktionen skulle overholde kravene i BR77, jf. byggelovens xxxPARAGRAPHxxx 2, stk. 1, litra b). Klager havde herved ikke bevist, at der var forhold ved gulvkonstruktionen, som var udført i strid med bygningslovgivningen på opførelses-/udførelsestidspunktet. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

EJERSKIFTEFORSIKRING, SKADEBEGREBET, ERSTATNINGSOPGØRELSE, GULVE, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, BYGNINGSREGLEMENT, UDBEDRINGSMETODE, ULOVLIG BYGNINGSINDRETNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne