Afslag på erstatning for varigt mén efter slag mod øjet

Klager blev ramt af en knytnæve i sit højre øje og krævede erstatning for varigt mén som følge af hændelsen. Selskabet afviste kravet med den begrundelse, at hændelsen ikke var egnet til at forårsage de gener, klager beskrev. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede ved to lejligheder, at et eventuelt varigt mén var under 5 procent, og at der ikke var sandsynliggjort årsagssammenhæng mellem hændelsen og klagerens gener, herunder tåreflåd, nedsat syn ved nattekørsel og sløret syn. En speciallægeerklæring viste alene en let nedsat akkommodation og et lille sammenfald i øjet, mens synet i øvrigt var normalt uden øget tåreflåd. Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og lagde afgørende vægt på de lægefaglige vurderinger. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at det ved krav om erstatning for varigt mén efter en ulykkesforsikring er nødvendigt at kunne dokumentere en klar årsagssammenhæng mellem den konkrete hændelse og de gener, man oplever efterfølgende. Objektive lægelige fund og vurderinger fra relevante myndigheder tillægges stor betydning, og det er ikke tilstrækkeligt, at den forsikrede selv oplever betydelige gener, hvis disse ikke kan understøttes lægefagligt.