Afslag på yderligere méngodtgørelse efter rygskade på arbejdet

Klager havde i 2011 fået et vrid i ryggen på sit arbejde og fik senere fastsat et varigt mén på 46 procent i sin arbejdsskadesag, mens Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i den private ulykkesforsikringssag kun vurderede méngraden til under 5 procent. Selskabet havde udbetalt en aconto-erstatning svarende til 15 procent mén, men afviste yderligere dækning, da méngraden efter ulykkesforsikringens betingelser var under 5 procent. Klager mente, at vurderingen i privatsagen var forkert og i strid med den såkaldte hovedårsagslære, som gælder for ulykkesforsikringer. Nævnet kunne dog ikke kritisere selskabets afgørelse. Det blev lagt til grund, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet, at selve hændelsen ikke var egnet til at give varige gener i ryggen, og at en MR-skanning kort efter ulykken viste degenerative forandringer, som måtte have været til stede allerede før hændelsen. Sagen illustrerer, at der kan være forskel på vurderingen af méngrad i en arbejdsskadesag og en privat ulykkesforsikringssag, fordi vurderingsgrundlaget og kravene til årsagssammenhæng ikke nødvendigvis er ens. Det er klager, der skal bevise, at der er årsagssammenhæng mellem en ulykke og de gener, man har, og forudbestående degenerative forandringer kan tale imod, at generne skyldes selve ulykken.