Uenighed om erstatning til 4-leddet tandbro efter ulykke

Sagen drejede sig om erstatning for en 4-leddet tandbro efter en ulykke. Selskabet havde først afvist at dække behandlingen med henvisning til, at en skæv udboring til en rodstift, foretaget forud for ulykken, skulle være en behandlerfejl, der havde svækket tanden fatalt allerede inden ulykken. Nævnets tandlægesagkyndige vurderede imidlertid, at der ikke kunne konstateres rodspidsbetændelse på den pågældende tand, og at den skæve udboring ikke i sig selv havde givet tanden en meget dårlig prognose forud for ulykken. Den sagkyndige fandt, at selskabet skulle dække halvdelen af udgiften til en 4-leddet bro. Selskabet tilbød herefter kun halvdelen af udgiften til en mindre 3-leddet bro, mens kunden ønskede fuld dækning af den 4-leddede bro. Ankenævnet fulgte den tandlægesagkyndiges vurdering og fastslog, at selskabet skulle betale 50 procent af den fulde udgift til den 4-leddede bro, hvilket gav kunden delvist medhold. Sagen viser, hvordan sagkyndige vurderinger fra nævnets egne konsulenter kan være afgørende, når der er tvivl om årsagssammenhæng og forudbestående forhold ved tandskader, og at erstatningen fastsættes efter en konkret vurdering af skadens omfang og den nødvendige behandling.