Afslag på dækning af tandskade efter ulykke: parodontitis afgørende

Sagen handlede om en klager, der havde anmeldt en tandskade som følge af et ulykkestilfælde og krævede dækning af udgifterne til reparation af tanden. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at behandlingsbehovet skyldtes en forudbestående sygdom i tanden, nærmere bestemt parodontitis, som er en sygdomstilstand og ikke en følge af den anmeldte ulykke. Ankenævnet vurderede sagen og kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde afgørende vægt på, at hovedårsagen til skaden var, at tanden allerede var forringet forud for ulykken, og at behandlingsbehovet ville have været til stede uafhængigt af selve ulykkestilfældet. Dermed var der ikke den nødvendige årsagssammenhæng mellem den anmeldte ulykke og det aktuelle behandlingsbehov, som ulykkesforsikringen kræver for at udløse dækning.

For almindelige forsikringstagere illustrerer sagen en central udfordring ved ulykkesforsikringer: det er ikke tilstrækkeligt, at en skade viser sig efter en ulykke, hvis den egentlige og afgørende årsag til behandlingsbehovet er en tilstand, der allerede var til stede før ulykken indtraf. Ved tandskader og lignende legemsskader vil selskaberne ofte undersøge, om der er tale om en forudbestående svaghed, der gør tanden eller legemsdelen særligt udsat, og i så fald kan dækning afvises, selv om selve hændelsen faktisk fandt sted. Det kan derfor være en god idé at få dokumenteret tandens eller legemsdelens tilstand før en skade, hvis man ønsker at sikre sig bedre mod tvivl om årsagssammenhæng senere.