Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne trods fibromyalgi og smerter

Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde, der tidligere havde fået udbetalt midlertidige ydelser og bidragsfritagelse på grund af tab af erhvervsevne, kunne fortsætte med at få dækning. Hun havde blandt andet fibromyalgi, slidgigt, tinnitus og allergi, og mente, at hendes erhvervsevne var væsentligt nedsat. Selskabet stoppede udbetalingerne, fordi de vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og at hun med lettere kontorarbejde og skånehensyn kunne arbejde mere end halv tid. Ankenævnet fandt, at klagers erhvervsevne var nedsat af helbredsmæssige årsager, men at hun ikke havde bevist, at hun ikke kunne arbejde mere end 50 procent af det sædvanlige. Nævnet lagde vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som ikke beskrev gener, der var uforenelige med arbejde på det brede arbejdsmarked i mere end halv tid, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Nævnet bemærkede også, at oplysningerne om hendes symptomer i høj grad var baseret på hendes egne angivelser. Sagen viser, at det er afgørende med objektiv lægelig dokumentation for graden af nedsat erhvervsevne, og at subjektive symptombeskrivelser alene ofte ikke er tilstrækkelige til at opnå fortsat dækning.