Afvist sammenhæng mellem fald fra stige og knæskade

Klager faldt ned fra en stige og fik efterfølgende smerter i knæet, som viste sig at være en korsbånd- eller meniskskade. Selskabet afviste at dække skaden, da man mente, der ikke var årsagssammenhæng mellem faldet og skaden i knæet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede først, at der var et varigt mén på 5 procent, men efter en genvurdering, hvor der blev taget stilling til årsagssammenhæng, kom man frem til, at hændelsen ikke var egnet til at forårsage skaden, blandt andet fordi der ikke var beskrevet et vrid i knæet. Klager fastholdt, at ulykken var årsag til skaden, og at han havde beskrevet hændelsen efter bedste evne med vidner til stede. Nævnet fandt, at sagen indeholdt så modstridende oplysninger og lægelige vurderinger, at det ikke var muligt at afgøre på skriftligt grundlag, hvem der havde ret. En afgørelse ville kræve egentlig bevisførelse, herunder eventuelt afhøring af vidner og udtalelse fra Retslægerådet, hvilket ikke kan ske for nævnet. Sagen blev derfor afvist efter nævnets vedtægter. Dette viser, at ankenævnet ikke kan træffe afgørelse i sager, hvor de faktiske omstændigheder er så usikre eller omstridte, at der er behov for en egentlig domstolsbehandling med vidneførsel og sagkyndige udtalelser.