Afslag på dødsfaldserstatning fra ulykkesforsikring efter hjerneblødning

Sagen handlede om, hvorvidt en kvindes død skulle udløse dødsfaldserstatning fra hendes ulykkesforsikring. Klager, der var efterladt ægtefælle, mente, at forsikringstager var faldet og havde slået hovedet, hvilket førte til en hjerneblødning og død to dage senere. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at dødsfaldet skyldtes en spontan hjerneblødning forårsaget af forhøjet blodtryk, og ikke et ulykkestilfælde. Selskabets lægekonsulent vurderede, at blødningen ikke var traumatisk udløst, og journaloplysninger pegede på, at forsikringstager havde kendt hypertension. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at dødsfaldet skyldtes en dækningsberettiget ulykke. Nævnet lagde til grund, at dødsfaldet skyldtes sygdom og ikke et traume, og gav derfor selskabet medhold. Sagen illustrerer en central regel i ulykkesforsikring: det er den forsikrede eller dennes efterladte, der skal bevise, at der er årsagssammenhæng mellem en ulykkeshændelse og det efterfølgende dødsfald eller mén. Hvis lægelige oplysninger tyder på, at en tilstand kan forklares af sygdom uafhængigt af en eventuel hændelse, kan det være vanskeligt at få medhold, selv hvis der har været et fald eller en hovedskade tæt på dødsfaldet. Sagen viser vigtigheden af tidsnære lægelige undersøgelser og journalføring, når man ønsker at dokumentere en ulykkesrelateret skade over for et forsikringsselskab.