Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter stress og opsigelse

Sagen drejede sig om en mand, der blev sygemeldt med stress og udbrændthed efter mange år i en krævende branche, og som senere blev opsagt fra sin stilling. Han modtog midlertidig erhvervsevnetabsdækning fra sit pensionsselskab i en periode, men selskabet overgik herefter til at vurdere hans generelle erhvervsevne på det brede arbejdsmarked og fandt, at den ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at han fortsat var berettiget til dækning. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret et generelt erhvervsevnetab på mindst halvdelen efter den midlertidige periodes udløb. Der blev lagt vægt på, at hans psykiske gener især var knyttet til den tidligere arbejdsplads, at han havde vist klar bedring under sygemeldingen, og at han ikke havde fysiske begrænsninger, der yderligere begrænsede hans arbejdsevne. Selskabet fik derfor medhold i afslaget på fortsat dækning. Sagen illustrerer, at vurderingen af erhvervsevnetab ved psykiske lidelser ofte overgår fra en konkret vurdering i forhold til den hidtidige stilling til en bredere vurdering af, om man kan arbejde i andre typer job, og at bedring under sygemelding samt fravær af fysiske begrænsninger kan tale imod fortsat dækning.