Stop for udbetaling ved tab af erhvervsevne grundet hofte- og knægener

Klager havde gener fra højre hofte, knæ og ben og modtog midlertidige ydelser for tab af erhvervsevne i en periode. Da tilstanden blev vurderet som stationær, gik selskabet over til at vurdere klagers generelle erhvervsevne og konkluderede, at den ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvorfor udbetalingen blev stoppet. Klager var uenig og klagede til nævnet. Nævnet fandt, at selskabets overgang til en generel vurdering var i overensstemmelse med reglerne, da tilstanden var stationær. Nævnet lagde vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som viste, at klagers gener hovedsageligt var lokaliseret til knæ og hofte, og at disse gener ikke var uforenelige med at kunne arbejde på halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til skånebehov og fysisk belastende arbejde. Der blev også lagt vægt på, at klager i en periode faktisk havde arbejdet på fuld tid i et fysisk belastende erhverv. Klager kunne derfor ikke bevise en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen, og selskabet fik medhold. Sagen viser, at bevisbyrden for varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen ligger hos den forsikrede, og at tidligere arbejdsevne kan tale imod et fortsat krav om erstatning.