Afslag på men efter nakkeskade ved påkørsel: slidgigt afgørende

Klager blev påkørt bagfra i et lyskryds og udviklede efterfølgende smerter, søvnbesvær og nedsat bevægelighed i nakken. Klager søgte om dækning for varigt men og gjorde gældende, at generne skyldtes ulykken, og at der havde været strakssymptomer i form af stivhed og hovedpine allerede fra samme aften og dagen efter. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var dokumenteret straks- eller brosymptomer, og at generne i stedet skyldtes degenerative forandringer i nakken. En røntgenundersøgelse foretaget knap et år efter ulykken viste svære slidgigtforandringer, og klager havde allerede flere år tidligere fået konstateret svær artrose. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og lagde afgørende vægt på de omfattende degenerative forandringer samt den tidligere konstaterede artrose.

Sagen viser, at det ved krav om dækning af varigt men efter en ulykke er afgørende at kunne dokumentere en klar årsagssammenhæng mellem selve ulykken og de gener, man oplever. Hvis der findes betydelige forudbestående eller degenerative forandringer i den skadede kropsdel, vil selskaber og ankenævn ofte lægge til grund, at generne i det væsentlige skyldes disse tilstande frem for ulykken, selv hvis skadelidte oplever, at generne startede efter hændelsen. Det understreger vigtigheden af at få dokumenteret symptomer tidligt og tydeligt efter en ulykke, hvis man senere ønsker at gøre et krav gældende.