Afslag på dækning af tandimplantat skadet ved bilulykke

Sagen handlede om afslag på dækning af tandbehandling efter en bilulykke, hvor klager slog en tand løs og fik et tandimplantat slået ud. Klager mente, at behandlingsbehovet alene skyldtes ulykken, og at enhver ville have fået løse tænder ved et sådant slag mod rattet, uanset tændernes tilstand forinden. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at det ikke var ulykken, men en forudbestående svækkelse af tanden og implantatet, der var årsag til behandlingsbehovet, og henviste til forsikringsbetingelsernes bestemmelse om, at erstatningen kan reduceres eller bortfalde, hvis tændernes tilstand var forringet før ulykken. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifterne. Nævnet lagde vægt på journaloplysninger, der viste, at tanden var ramt af parodontitis totalis og knoglesvind, samt at klager ikke havde dokumenteret, at implantatet faktisk blev beskadiget ved ulykken. Journalen viste desuden, at implantatet ikke var i brug, og at der var betændelse i tandkød og knogle omkring det. Sagen viser, at forudbestående tandproblemer kan begrænse dækningen efter en ulykke, og at det er vigtigt at kunne dokumentere en direkte årsagssammenhæng mellem ulykken og skaden.