Bevistvivl om anmeldt overfald og tyveri af ur og kontanter

Klager anmeldte, at han var blevet overfaldet og frataget flere genstande, herunder telefon, ur og kontanter. Han oplyste, at han havde hukommelsestab efter hændelsen og derfor først længere tid senere kunne give en detaljeret forklaring om overfaldet. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, altså et faktisk overfald og tyveri. Selskabet pegede blandt andet på, at klager fortsat havde værdifulde genstande som computer og pung i sin besiddelse, at forklaringen om overfaldet først kom frem sent i forløbet, og at der var uklarhed om, hvornår klager egentlig opdagede, at genstandene manglede. Nævnet fandt, at sagen indeholdt så mange modstridende og uafklarede faktiske forhold, at det ikke var muligt at afgøre, hvem der havde ret, uden en egentlig bevisførelse med parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, blev sagen afvist, og tvisten kan i stedet indbringes for domstolene. Sagen viser, at det i tyveri- og overfaldssager er afgørende, at hændelsesforløbet kan dokumenteres tilstrækkeligt klart og konsistent, og at usikkerhed om de faktiske omstændigheder kan medføre, at nævnet ikke kan tage stilling til sagen.