Uenighed om erstatning for stjålet Rolex-ur ved tricktyveri

Sagen handlede om erstatning for et Rolex ur, som klager mistede ved et tricktyveri. Selskabet udbetalte en skønsmæssig erstatning på 4.000 kroner, fordi klager ikke kunne dokumentere urets ægthed eller værdi. Klager mente selv, at uret var værd mellem 70.000 og 80.000 kroner, og fremlagde fotos af uret, en urkasse, et hang-tag samt to erklæringer fra en tidligere urmager, der huskede at have serviceret uret og bekræftede dets ægthed. Der forelå hverken originalt ægthedscertifikat, købskvittering eller urmagerens originale servicerapporter, da uret var købt brugt på nettet. Nævnets flertal fandt, at de fremlagte fotos ikke i sig selv dokumenterede urets ægthed eller værdi, og at klager derfor ikke havde løftet bevisbyrden for et højere krav. Selskabet fik derfor medhold i den skønsmæssigt fastsatte erstatning. Sagen viser, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere værdifulde genstande, særligt ure og smykker, med kvitteringer, certifikater eller anden objektiv dokumentation. Uden en sådan dokumentation kan det være meget vanskeligt at få medhold i et krav om erstatning ud over det, selskabet skønsmæssigt vurderer. Forbrugere bør derfor gemme dokumentation for værdifulde ejendele, gerne løbende og ikke kun i forbindelse med en skade.