Klage over lav erstatning for stjålne smykker efter indbrud

Sagen drejede sig om en erstatningsopgørelse for stjålne smykker efter et indbrud. Selskabet havde fået smykkerne vurderet af en guldsmed og udbetalt erstatning i to omgange, i alt knap 70.000 kroner, samt tilbudt at dække told og afgifter, hvis klager genanskaffede smykkerne i udlandet. Klager mente, at værdiansættelsen var for lav, at selskabet burde betale for en ny vurdering hos en anden guldsmed, og at der var uklarhed om, hvorvidt erstatningen både var fastsat skønsmæssigt og reduceret med en genleveringsrabat. Nævnet lagde til grund, at den ekstra udbetaling faktisk dækkede den tidligere fratrukne genleveringsrabat, og at selskabet ikke kunne kritiseres for at afvise egentlig genlevering af smykkerne og i stedet udbetale en kontanterstatning. Nævnet fandt dog, at der var grundlag for en mindre forhøjelse af erstatningen og tilkendte klager et yderligere skønsmæssigt beløb samt delvis dækning af udgifter til repræsentant. Sagen viser, at forsikringsselskaber kan vælge at udbetale kontanterstatning frem for at sørge for genlevering, men at grundlaget for værdiansættelsen skal være gennemsigtigt og korrekt dokumenteret over for kunden.