Afvist dækning for smykker og kontanter ved indbrud uden opbrudstegn

Klager anmeldte, at der var sket indbrud i hendes lejlighed, hvor smykker for 400.000 kroner og 30.000 kroner i kontanter blev stjålet. Selskabet afviste at dække disse genstande, da det ikke var sandsynliggjort, at der var tydelige tegn på opbrud af hoveddøren, og at forsikringsbetingelserne krævede, at der havde været indbrud i en forsvarligt aflåst bolig. En sikringsteknisk undersøgelse fandt ikke mærker på hoveddøren, der svarede til den nødvendige opbrydende kraft, mens indvendige døre var mere beskadigede, hvilket selskabet fandt usædvanligt. Klager henviste til en låsesmeds vurdering, der mente, at døren kunne være brudt op med et koben, samt til politirapporten, der bekræftede forceret adgang. Ankenævnet fandt, at sagen krævede en bevisførelse med parts- og vidneforklaringer, som ikke kunne finde sted for nævnet, og afviste derfor sagen efter vedtægternes bestemmelser. Sagen illustrerer, at ankenævnet ikke kan afgøre tvister, der kræver mundtlig bevisførelse eller tekniske vurderinger, der er indbyrdes modstridende, og at sådanne sager i stedet må afgøres ved domstolene.