Afslag på fortsat genhusning og krav om tilbagebetaling af huslejebesparelse

Sagen handlede om genhusning efter en kondemnering af klagers bolig. Selskabet havde dækket genhusning fra november 2021, men afviste at dække genhusning efter den 31. maj 2022 og krævede desuden 59.395,67 kroner tilbagebetalt, fordi klager i genhusningsperioden havde sparet sin normale husleje. Klager mente, at selskabet selv havde valgt at betale genhusningen, og at der var oplyst dækning i op til et år. Ankenævnet gav selskabet medhold i begge dele. Vedrørende genhusningen lagde nævnet vægt på, at kommunen ophævede kondemneringen den 6. maj 2022 med besked om, at boligen igen kunne bebos fra 1. juni, hvorefter klager selv opsagde lejemålet, og at forsikringsbetingelserne kun dækkede genhusning ved midlertidig flytning. Vedrørende tilbagebetalingskravet lagde nævnet vægt på korrespondance, der bekræftede, at klager ikke havde betalt husleje under kondemneringen. Nævnet bemærkede dog, at hvis klager senere ved dom eller forlig blev pålagt at betale den sparede husleje, skulle selskabet dække dette efter det oprindelige tilsagn. Sagen viser, at genhusningsdækning er tidsbegrænset til den faktiske midlertidige flytning, og at sparet husleje kan kræves tilbagebetalt.