Klage over forrentning og information om kapitallivsforsikring fra 1998

En klager havde i 1998 oprettet en kapitallivsforsikring hos en filial af et tysk livsforsikringsselskab, med udbetaling ved forsikringens udløb i 2038. Klagen gik på, at selskabet ikke havde forrentet forsikringen korrekt, og at klager havde fået mangelfuld information om forsikringen. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at selskabet havde undladt at forrente forsikringen med den garanterede grundlagsrente på 3 procent. Nævnet bemærkede desuden, at det var det tyske forsikringstilsyn, der havde tilsynskompetencen for så vidt angik bonusregler og bonusprognoser for denne type forsikring, hvilket begrænsede nævnets egen prøvelse af disse forhold. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at selskabet havde givet klager mangelfuld eller vildledende information om forsikringens vilkår. Sagen viser, at når man har en forsikring tegnet gennem en udenlandsk filial, kan tilsynet med visse forhold, som bonus og afkastprognoser, ligge hos myndigheder i det andet land, hvilket kan påvirke mulighederne for at få prøvet visse klagepunkter i det danske ankenævnssystem. For forbrugere med langsigtede opsparingsprodukter er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken grundlagsrente der er garanteret, og gemme dokumentation for de oplysninger, man har fået ved tegningen.