Afvisning af dækning efter sunken båd på grund af langsom vandindtrængen

Sagen handlede om en båd, der sank, og hvor forsikringsselskabet afviste yderligere dækning end den indledende hævning og gennemskylning af motoren. Selskabet mente, at det var overvejende sandsynligt, at bådens synken skyldtes langsomt indtrængende vand, hvilket ikke var dækket af forsikringen. Klageren bestred dette og henviste til, at han havde besigtiget båden kort forinden uden problemer, at vidner havde set båden flyde tidligere samme dag, og at der havde været kraftig vind og nedbør i perioden, hvilket efter hans mening kunne forklare hændelsen på anden måde. Nævnet lagde afgørende vægt på en rapport fra selskabets rådgivende skibsingeniør og fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning under henvisning til undtagelsen for langsomt indtrængende vand. Sagen illustrerer, at bådforsikringer typisk indeholder en undtagelse for skader, der opstår som følge af langsomt indtrængende vand, i modsætning til pludselige og uforudsete hændelser. For bådejere er lærdommen, at tekniske vurderinger fra sagkyndige spiller en central rolle i afgørelsen af, hvilken skadeårsag der lægges til grund, og at det kan være svært at føre bevis for det modsatte uden lignende faglig dokumentation.