Afslag på erstatning for bortkommet Rolex-ur under bytur

Sagen handlede om en klager, der anmeldte at have fået stjålet sit Rolex-ur under en bytur, hvor han havde besøgt flere barer efter en større begivenhed. Selskabet afviste dækning, da det ikke fandt det bevist, at uret var kommet bort ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed som tyveri, og ikke blot var tabt eller glemt, hvilket ikke er dækket. Klageren argumenterede, at uret havde dobbeltlås, der forhindrede, at det kunne falde af, og at politiet behandlede sagen som et tyveri. Selskabet påpegede dog, at der var et tidsrum på 4-5 timer, hvor klageren ikke kunne redegøre for, hvad der skete med uret, og at der ikke var oplyst konkrete omstændigheder, som kunne underbygge et tyveri frem for et tab. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at uret var blevet stjålet, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afslag. Sagen illustrerer, at det er den forsikrede, der skal bevise, at der er sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, og at blot at kunne udelukke andre forklaringer ikke er tilstrækkeligt, hvis der ikke er konkrete holdepunkter for tyveri.