Skønsmæssig erstatning for kontanter stjålet ved indbrud

Sagen drejede sig om erstatning for stjålne kontanter efter et indbrud, mens klager var udenlands i flere måneder. Klager krævede erstatning svarende til forsikringens maksimale dækningsbeløb, mens selskabet kun ville udbetale et skønsmæssigt mindre beløb, da kravet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Klager forklarede, at han gennem længere tid havde hævet og opbevaret større kontantbeløb, blandt andet på grund af negative renter, og fremlagde kvitteringer for overførsler til et familiemedlem, som herefter gav ham kontanterne. Selskabet påpegede, at en del af beløbene var hævet så lang tid før indbruddet, at det var sandsynligt, at pengene var brugt til daglige udgifter i mellemtiden, og fandt det ikke troværdigt, at så store beløb fortsat lå kontant i hjemmet. Ankenævnet vurderede, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde krav på yderligere erstatning ud over det, selskabet allerede havde udbetalt. Sagen illustrerer, at det ved krav om erstatning for kontanter stilles høje krav til dokumentation, og at overførsler eller hævninger foretaget lang tid før en skade ikke nødvendigvis beviser, at pengene fortsat var til stede på skadestidspunktet. Forsikringstagere bør derfor sikre sig løbende dokumentation, hvis de opbevarer større kontantbeløb i hjemmet.