Tvist om erstatning for stjålet Rolex-ur efter indbrud

Sagen drejede sig om erstatning for et Rolex-ur, som klageren mente var blevet stjålet ved et indbrud. Klageren opgjorde sit samlede krav til 200.000 kroner for flere stjålne genstande, herunder urkasser og et Rolex GMT Master-ur. Selskabet udbetalte kun 2.000 kroner for uret, fordi klageren ikke kunne dokumentere dets ægthed eller værdi. Klageren havde ingen kvittering, certifikat eller bankudskrift, da uret angiveligt var erhvervet gennem en byttehandel, og der var uoverensstemmelser i klagerens forklaringer om, hvad uret var byttet med. Selskabet påpegede desuden, at det pågældende ur ofte forefindes som replika, og at klageren tidligere havde haft et tilsvarende ur til salg. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist urets ægthed og værdi, og kunne derfor ikke kritisere, at selskabet kun udbetalte et skønsmæssigt beløb. Sagen illustrerer, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere værdifulde ejendele med kvitteringer, certifikater eller anden pålidelig dokumentation, særligt ved dyre genstande som ure og smykker. Uden en klar bevisbyrde risikerer forsikringstageren, at erstatningen bliver væsentligt lavere end det krav, der er fremsat, uanset genstandens reelle værdi.